torsdag den 14. juli 2011

REGNBUEIS- REN RETRO

Hvem husker ikke en børnefødselsdag hvor der blev serveret regnbueis! Nu kan du prøv at selv at tilbered en. Enten i små silikoneforme, eller i en rugbrødsform på 1 ½ liter, server den med lækre vafler, eller som den er.
FOTO: LARS RANEK
GRUNDIS
1 liter piskefløde
korn fra 1 god vaniljestang
8 pasteuriserede æggeblommer (4 bæger)
150 g flormelis
JORDBÆRIS
1/3 dl grundis
200 jordbær, skyllet, nippet og skåret i små terninger
1/2 dl rød koncentreret saft
CHOKOLADEIS
1/3 dl grundis
100 g mørk smeltet chokolade
1 spsk. kakaopulver
1 spsk. mælk
ENDVIDERE
Vafler
Kom husholdningsfilm i en 1 1/2 liter form og stil til side.  Eller stil 12 silikoneformeforme klar. GRUNDIS; Pisk fløden til skum, og sæt til side. Skrab vaniljekornene fra vaniljestangen, og pisk æggeblommerne helt lyse og luftige med flormelis og vaniljekorn, det tager ca. 7 minutter med en elpisker. Vend lidt af flødeskummet i de piskede blommer, og vend blandingen ned i resten af flødeskummen, til en ensartet luftig masse. Fordel 1/3 del af cremen i formen, eller i bunden af de små forme.
JORDBÆRIS; Kom jordbærterningerne i en skål, hæld saft på. Blend jordbærmassen med en stavblender, og vend den med 1/3 del af grundisen, fordel jordbærisen over vaniljeisen. 
CHOKOLADEIS; Rør kakaopulver udi mælk og vend det i den smeltet chokolade, hæld massen i den sidste del af grundisen og vend forsigtigt rundt, fordel chokoladeisen over jordbærisen.
Frys i mindst 4 timer, og gerne natten over. Tilbereder du isen i en rugbrødsform, skal den tages ud 15 minutter før den skal serveres. Skær den i tykke skiver, server den med vafler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar