Viser opslag med etiketten lakridsis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lakridsis. Vis alle opslag

onsdag den 22. februar 2012

LIDT MERE lAKRIDS

CRÈME BRÛLÈE MED LAKRIDS


Du kan sigte blandingen inden den hældes i forme, men jeg syntes det er lækkert med lidt knasende lakridssmag.

5 pasteuriserede æggeblommer (2 bæger)
3 tsk. lakridspulver
1 1/4 dl piskefløde
1 1/4 dl sødmælk

40 g sukker
ENDVIDERE
sukker til at brænde
Kog piskefløden og mælken op sammen med sukker.  Rør æggeblommerne og lakridspulveret let sammen
. Hæld den kogende mælkeblanding i æggeblommerne, i en meget tynd stråle, mens du rører forsigtigt med en gummiskraber. Fordel cremen i små ovnfaste skåle. Bag dem i ca. 1 time og ti minutter ved 100 grader, midt i ovnen. Cremen skal være fast når du forsigtigt røre ved den. Afkøl cremen, og stil den på køl, til den er helt kold. Lige før servering tages den ud, drysses med rørsukker og brændes forsigtigt, så sukkeret smelter til karamel. Servér straks

søndag den 12. februar 2012

SMÅ KAGER MED LAKRIDSSKUM OG CHOKO/LAKRIDS GLASUR

Lakrids er det nye sort
Jeg er vild med lakrids og den populære råvare har langt om længe fået sin egen festival, hvor lakridselskere og madentusiaster fik lov til at smage, lytte og lære om lakrids. Sikke meget lækker lakrids jeg har smagt, og det er jo altid skønt at møde passioneret folk der også elsker Lakrids.
Her er nogle små himmelske kager, fyld med lakrids, ja man bliver lidt inspireret når man er på Lakridsfestival
(6 små kager eller 10 stykker)
2 æg
80 g sukker
1 dl mørk sirup
150 g smeltet smør
250 g hvedemel
1 tsk. nelliker
1 tsk. kanel
3 spsk. lakridspulver (Specialkøbmanden, tlf. 3315 1288 /www.specialkoebmanden.dk)
1 tsk. natron
2 dl kærnemælk
LAKRIDSSKUM
1OO g mørk chokolade med lakrids
2 ½ dl piskefløde
3 spsk. lakridspulver (Specialkøbmanden, tlf. 3315 1288 /www.specialkoebmanden.dk)
GLASUR:
20 g smør
300 g flormelis
ca. 1/2 dl kogende vand
2 spsk. kakao
2 tsk. lakridspulver
PYNT:
Lilla glimmerstøv og sukkerblomster (Specialkøbmanden, tlf. 3315 1288 / www.specialkoebmanden.dk)

Pisk æg og sukker hvidt, tilsæt sirup og smør og rør det i dejen. Bland mel, nelliker, kanel, lakrids og natron sammen, og sigt det i dejen. Hæld kærnemælk i dejen lidt af gangen til den er tyk flyende.

Kom dejen i en smurt firkantet form på 15 cm x 30 cm, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 190 grader i ca. 15-20 minutter. Mens kagen bager piskes flødeskummen, hak chokoladen fint og vend den i flødeskummen, sammen med flormelis, stil til side på køl.  Afkøl kagen let, og del den igennem så du har to bunde. Eller stik den ud i 6 små kager, og flæk dem. Fordel cremen på bunden, læg en bund over. Hæld glasur over, det må gerne løbe lidt ned af siderne, drys med glimmerstøv og sukkerblomster, og stil på køl i minimum 1/2 timer.


En rund høj udstikkerform 8 cm i diameteren

fredag den 28. oktober 2011

ROMBRAISERET ANANAS MED LAKRIDS


Den søde ananas smager skønt, når den bliver braiseret i rom og farin. Servér den med lakridsis eller en almindelig vaniljeis.









(4 personer)
1 ananas
LAGE:
1 vaniljestang
1 spsk. lakridspulver (Urtekram)
1 1/2 dl mørk rom
6 spsk. brun farin
2 cm ingefærrod skåret i skiver
TILBEHØR
Lakridsis, evt. Morten Heibergs
Skær enderne af ananassen, stil den på højkant, og skær al skrællen af ned langs frugten. Del den i kvarte, og fjern stokken. Læg stykkerne i et ovnfast fad.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud; bland dem med rom og lakridspulver, og hæld over ananasstykkerne. Drys med farin, og læg ingefærskiverne og vaniljebælgen i lagen. Braiser ananasstykkerne i en 140 grader varm ovn i 50 minutter.  Vend stykkerne hver 10 minut, og hæld lage over. Tjek med en kniv, om ananassen er mør, og giv den evt. længere tid. tid. Tag fadet ud af ovnen, og hæld lagen i en lille gryde. Kog lagen  ind til en tyk sirup, og servér ananassen med en kugle is og hæld lidt lage over.