fredag den 29. juli 2011

rugbrødslagkag

Søndag skal min mor og søn fejres med denne fødselsdagskage, den var bladet isabellas her i foråret
RUGBRØDSLAGKAGE MED BLÅBÆRFYLD OG CHOKOLADEPSÅNER
(10 stykker)
Bag bunden gerne dagen før, men vendt med at ligge rugbrødslagkagen sammen til, kort før den skal spises. Du kan skifte flødeskummen ud med græsk yoghurt 2 %, så er kagen knap så fed /usund.
BUNDE:
150 g rugbrød (mørkt rugbrød)
1 tsk. bagepulver
100 g hasselnødder, fint hakket
2 spsk. kartoffelmel
3 æg
170 g sukker
smør til formen
FYLD:
250 g mascarpone (1 bæger)
kornene fra 1 vaniljestang (gem bælgen til de syltede blåbær)
fintrevet citronskal fra 1 økologisk citron
2 1/2 dl piskefløde, pisket til skum
3-4 spsk. flormelis
SYLTEDE BLÅBÆR
300 g frosne eller friske blåbær
4-6 spsk. sukker
1 vaniljebælge
PYNT
flager af mørk chokolade
Blend rugbrødet, eller riv det fint på et rivejern. Bland rugbrød og bagepulver sammen, blend nødderne fint og vend dem i rugbrødsmassen sammen med kartoffelmel. Pisk æggene, hvide med sukkeret (det tager ca. 8 minutter). Vend forsigtigt rugbrødsblandingen i æggemassen. Kom dejen i en rund smurt springform, og bag kagen i en 200 grader varm ovn i 20-25 minutter. Stik en spids kniv eller en træpind i midten af dejen, og tjek om kagen er gennembagt.  Afkøl kagen på en bagerist, flæk kagen til to bunde.
Rør mascarpone, vaniljekorn, citronskal sammen, og vend det med flødeskummen, tilsæt flormelis og vend forsigtigt sammen til en let creme. Varm bærrene i en lille gryde med sukker og vaniljebælgen, kog op og afkøl. Vend saften i mascarponecremen lidt af gangen. Læg den ene bund på et kagefad og fordel de syltede bær over den. Kom derefter halvdelen af mascarponecremen på, derefter den sidste bund. Fordel resten af cremen over i toppen, og drys med chokoladeflager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar