Viser opslag med etiketten hvid chokolade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvid chokolade. Vis alle opslag

tirsdag den 8. november 2011

DEN 12. DECEMBER, COOKIES MED HVID CHOKOLADE OG PEANUTS

De små stykker af hvid chokolade smager lækkert sammen med de salte peanuts i kagerne. Husk at sætte kagerne på en rist, lige når de kommer ud af ovnen, ellers kan de blive bløde istedet for dejlig sprøde.
(20 stykker)
75 g blødt smør
50 g sukker
50 g farin
1 æggeblomme
1/2 dl sødmælk
korn af 1 vaniljestang
75 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
50 g havregryn
40 g grofthakkede peanuts
100 g hakket hvid chokolade
Rør smør, sukker og farin sammen. Tilsæt æggeblommen, mælk og vaniljekorn. Sigt mel og bagepulver sammen, og kom det i dejen, sammen med havregryn, peanuts og chokolade. Ælt dejen til en, fast ensartet masse.
Del dejen i 2 lige store stykker, og tril dem til to tykke stænger. Pak dem i bagepapir, og læg dem på køl i en time. Skær hver stang i 10 skiver. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 12 minutter.

fredag den 12. august 2011

HVID CHOKOMOUSSE MED JORDBÆR


Lækker dessert, med sommeres sidste jordbær
150 g hvid chokolade groft hakket
2 1/2 dl piskefløde
6 æggeblommer (3 bæger pasteuriserede)
50 g rørsukker
250 g jordbær
PYNT:
Hele jordbær og 50 g høvlet hvid chokolade


Smelt chokoladen, meget forsigtigt over et vandbad. Pisk fløden til skum, og stil til side. Pisk æggeblommerne hvide med sukkeret, og rør den flyende chokolade i. Vend flødeskummen i chokoladeblandingen lidt ad gangen. Skær 8 -10 af jordbærrene i tykke skiver på den høje led. Sæt skiverne hele vejen rundt i de 4 dessertglas. Fordel moussen over og opad jordbærrene og stil glassene på køl i minimum 4 timer. Høvl chokoladen med en skrap kniv og drys som pynt. Servér med resten af de hele jordbær, som et frisk tilbehør.