De små stykker af hvid chokolade smager lækkert sammen med de salte peanuts i kagerne. Husk at sætte kagerne på en rist, lige når de kommer ud af ovnen, ellers kan de blive bløde istedet for dejlig sprøde.
(20 stykker)75 g blødt smør
50 g sukker
50 g farin
1 æggeblomme
1/2 dl sødmælk
korn af 1 vaniljestang
75 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
50 g havregryn
40 g grofthakkede peanuts
100 g hakket hvid chokolade
Rør smør, sukker og farin sammen. Tilsæt æggeblommen, mælk og vaniljekorn. Sigt mel og bagepulver sammen, og kom det i dejen, sammen med havregryn, peanuts og chokolade. Ælt dejen til en, fast ensartet masse.
Del dejen i 2 lige store stykker, og tril dem til to tykke stænger. Pak dem i bagepapir, og læg dem på køl i en time. Skær hver stang i 10 skiver. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i 12 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar