onsdag den 13. juli 2011

SMÅ HJEMMEBAGTE KRÆMMERHUSE, VANILJEIS & JORDBÆRGUF


Bag dine egne små kræmmerhuse, man brænder sine fingre lidt når man triller de færdige kager til vafler. Det er en stor portion, så den kan halveres. Men når først familien, går i gang med at guffe, går det stærkt. Både den færdige Jordbærguf og den ubagte dej til vafler kan holde sig i et par dage i køleskabet.



FOTO: LARS RANEK 

290 g sukker
1 dl vand
3 bæger pasteuriseret æggehvider
200 g jordbærmarmelade
Rød frugt farve
KRÆMMERHUSE
100 g hvedemel
100 g sukker
100 g smeltet smør
2 bæger æggehvider
100 g blødt smør
ENDVIDERE
1 liter god is, jeg har brugt vaniljeis
Kog sukker og vand til en tyk sirup, brug et sukkertermometer den skal være 117 grader. Pisk æggehvider stive, tilsæt marmelade og pisk det godt sammen. Hæld den varme sirup i og pisk med høj hastighed til massen er som marengs, (det tager 6-7 minutter) tilsæt rød frugtfarve.
Stil på køl til den skal bruges.
KRÆMMERHUSE; Rør alle ingredienserne sammen, til en jævn masse med en elpisker. Læg bagepapir på bageplader og tegn 8-10 cm runde cirkler. Smør dejen ud med en spiseske, ud i et tyndt lag. Bag dem i en varm ovn ved 175 grader i 5-7 minutter, til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og rul dem med det samme til kræmmerhuse, inden de bliver kolde. Lad kræmmerhusene afkøle med spidsen nedad i et glas. Kul isen op i vaflerne, kom guf på og server straks.






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar