onsdag den 12. februar 2014

MARCELCHOKOLADEKAGE MED HØVLET CHOKOLADE



10-12 PERSONER
En skøn festkage, hvor man bager halvdelen af dejen, og resten bliver smurt over som en blød mousse. Drys med chokolade spåner og frysetørre hindbær

200 g mørk chokolade 70 %
200 g smør
6 pasteuriserede æggeblommer (3 bæger)
200 g flormelis
6 pasteuriserede æggehvider (4 bæger)
PYNT
50 g høvlet chokolade
Frysetørret hindbær

Smelt chokoladen og smørret over et vandbad. Pisk æggeblommerne godt med flormelis, så de bliver hvide, og vend dem ned i chokolademassen. Pisk æggehviderne stive, og vend også dem ned i chokolademassen. Tag halvdelen af kagemassen fra, og gem den i en skål på køl. Hæld resten af dejen i en rund springform (20 cm), der er smurt med smør og drysset med sukker. Bag kagen i en 170 grader varm ovn ca. 20-25 minutter. Lad kagen afkøle, (den falder sammen i midten, men så er der plads til mousse) og fordel den kolde mousse over kagen.


Pynt med høvlet chokolade og drys med hindbær.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar