Viser opslag med etiketten CHOKOLADE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CHOKOLADE. Vis alle opslag

søndag den 21. december 2014

Konfekt til jul. Du kan nå det endnu

SYLTEDE KIRSEBÆR PAKKER
(20 stykker)
Jeg er vild med de søde kirsebær,  der er pakket  med marcipan og så dyppet i hvid chokolade.
150 g marcipan
20 syltede kirsebær (et glas fra den gamle fabrik)
100 g hvid chokolade
PYNT
Kirsebærstøv


Dryp kirsebærrene fri for væde i en sigte, dup dem tørrer på køkkenrulle. Rul marcipanen ud, og pak hvert kirsebær i marcipan, som en lille sæk.  Stil dem i køleskabet i 30 minutter.  Hak chokoladen fint og smelt den over et vandbad. Dyp hver lille ”marcipansæk”  i chokoladen, stil på en bageplade med bagepapir,  der må gerne komme en lille sø af chokolade rundt om stykket. Drys med det samme med kirsebærstøv, stil et køligt sted til chokoladen har sat sig.









onsdag den 12. februar 2014

MARCELCHOKOLADEKAGE MED HØVLET CHOKOLADE



10-12 PERSONER
En skøn festkage, hvor man bager halvdelen af dejen, og resten bliver smurt over som en blød mousse. Drys med chokolade spåner og frysetørre hindbær

200 g mørk chokolade 70 %
200 g smør
6 pasteuriserede æggeblommer (3 bæger)
200 g flormelis
6 pasteuriserede æggehvider (4 bæger)
PYNT
50 g høvlet chokolade
Frysetørret hindbær

Smelt chokoladen og smørret over et vandbad. Pisk æggeblommerne godt med flormelis, så de bliver hvide, og vend dem ned i chokolademassen. Pisk æggehviderne stive, og vend også dem ned i chokolademassen. Tag halvdelen af kagemassen fra, og gem den i en skål på køl. Hæld resten af dejen i en rund springform (20 cm), der er smurt med smør og drysset med sukker. Bag kagen i en 170 grader varm ovn ca. 20-25 minutter. Lad kagen afkøle, (den falder sammen i midten, men så er der plads til mousse) og fordel den kolde mousse over kagen.


Pynt med høvlet chokolade og drys med hindbær.

torsdag den 23. januar 2014

BANANMUFFINS


1 æg
100 g sukker
1 moden banan
4 dl hvedemel


1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
1/2 dl solsikkeolie
1-2 dl skummemælk
50 g hakket mørk chokolade
pisk æg og sukker sammen med en gaffel. Mos bananen og vend i dejen.  Rør hvedemel, vanilje og bagepulver sammen. tilsæt olie og mælk.  tilsæt hakket chokolade. kom i små muffinsforme. bages i 7 minutter ved 200 grader.

søndag den 24. marts 2013

chokoladekagen der er skøn til en kop varm te med ´mælk

Mums!! Den er lækker, chokoladekagen her – en sikker vinder på ethvert kage- eller dessertbord. Du kan skifte pinjekerner og pistacienødder ud med andre nødder
(10 personer)
200 g smør
200 g mørk chokolade 70 %
3 æg
330 g fint rørsukker
2 økologiske appelsiner
225 g hvedemel
40 g kakao
2 tsk. bagepulver
60 g hakkede pinjekerner
100 g usaltede pistacie-
nødder, hakkede
ca. ½ dl appelsinsaft
PYNT:
appelsinfileter
60 pinjekerner
Smelt chokolade og smør over et vandbad. Pisk æggene skummende med sukkeret. Riv skallen på begge appelsiner, og kom den i æggesnapsen. Filetér appelsinerne over en skål, og gem saften. Sigt hvedemel, kakao og bagepulver sammen, og vend det i den lune chokolademasse. Tilsæt straks æggesnaps, pinjekerner og pistacienødder, og justér med appelsinsaft, så dejen bliver smidig. Fyld dejen i en smurt rund springform på 24 cm. Fordel appelsinfileter over hele dejen, og tryk dem let ned i dejen. Drys med pinjekerner. Bag kagen på næstnederste rille i en 180° varm ovn i 55 minutter. Lad kagen køle af før servering.

fredag den 23. december 2011

DAGENS LÅGE DEN 23; MARCELCHOKOLADEKAGE MED SYLTEDE ABRIKOSER



(10-12 PERSONER)
En skøn festkage, hvor man bager halvdelen af dejen, og resten bliver smurt over som en blød mousse. Servér
den med syltede abrikoser, eller sæsonens frugter, eller spis den,som den er.
200 g mørk chokolade 70 %
200 g smør
6 pasteuriserede æggeblommer (3 bæger)
200 g flormelis
6 pasteuriserede æggehvider (4 bæger)
VANILJESYLTEDE ABRIKOSER
3 dl vand
1 dl rørsukker
1/2 stang god vanilje
400 g friske abrikoser, (eller 1 god dåse med abrikoser)
PYNT
Høvlet chokolade
Smelt chokoladen og smørret over et vandbad. Pisk æggeblommerne godt med flormelis, så de bliver hvide, og vend dem ned i chokolademassen. Pisk æggehviderne stive, og vend også dem ned i chokolademassen. Tag halvdelen af kagemassen fra, og gem den i en skål på køl. Hæld resten af dejen i en rund springform (20 cm), der er smurt med smør og drysset med sukker. Bag kagen i en 170 grader varm ovn ca. 20-25 minutter. Tilbered imens de syltede abrikoser: Kog vandet op med sukker, vaniljekorn og vaniljestangen. Lad det koge til sukkeret er opløst, og det har konsistens som tyktflydende sirup.  Tag lagen fra varmen, og fjern vaniljebælgen. Flå abrikoserne, og del dem halve. Kom dem i lagen, og giv dem et hurtigt opkog, og afkøl. Lad kagen afkøle, (den falder sammen i midten, men så er der plads til mousse) og fordel den kolde mousse over kagen.
Pynt med høvlet chokolade og server kagen med de syltede abrikoser.

onsdag den 14. december 2011

den 14 december, så er det tid til min yndlingskage; SMÅ MOKKA SARAH BERNHARDT








Mokka, chokolade, på en lille hasselnødmakron, ja, jeg siger det bare, den ene. tager den anden, til fadet er tomt.
HASSELNØDDEMAKRONER
75 g hasselnødder
75 g flormelis
3 æggehvider (2 bæger pasteuriseret)
50 g rørsukker
DESUDEN:
En sprøjtepose
FYLD:
2 1/2 dl piskefløde
175 g god mørk chokolade, finthakket
2 tsk. instans kaffe
OVERTRÆK & PYNT
80 g mørk chokolade
2 spsk. knuste violer
Blend hasselnødder helt fint med flormelis. Pisk æggehviderne stive med sukker, og vend dem forsigtigt sammen med nøddeblandingen. Kom massen i en sprøjtepose, og sprøjt små bunde ud på en bageplade med bagepapir, de skal være på størrelse med en 5-krone. Bag dem i en 150 grader varm ovn i 6-8 minutter til de er let gyldne. Afkøl på en rist. Hak chokoladen helt fint, og varm fløden i en lille gryde,til den koger. Tag fra varmen, pisk kaffepulver i og hæld over chokoladen, mens du pisker til en let creme. Lad cremen sætte sig i ca. 3 time i køleskabet. Pisk blandingen helt stiv, og smør den i små toppe på makronerne. Stil dem i fryseren, mens du smelter chokoladen over et vandbad. Tag kagerne fra fryseren, og dyp dem i chokoladen, så bunden stadig er uden chokolade. Drys med violer, stil i køleskabet til de skal spises.

søndag den 11. december 2011

DEN 11. DECEMBER; PANFORTE MED CHOKOLADE



Den klassiske italienske julekage er meget koncentreret i smager og skal nydes i små stykker, men den kan holde sig længe.
50 g usaltet pistacienødder
75 g mandler
75 g hasselnødder
125 g akaciehonning
125 g rørsukker
100 g mørk chokolade
75 g tørrede blåbær
75 g pomeransskal
50 g tørret abrikoser
fintrevet skal af en citron
75 g hvedemel
25 g kakao
1 tsk. kardemomme
25 g smør
PYNT:
Sigtet flormelis
ENDVIDERE:
smør til formen
rispapir (kan købes i specielkøbmanden), eller bagepapir til formen
Rist nødderne på en varm, tør pande i 3-5 minutter, til de er sprøde og gyldne. Smelt honning, rørsukker og chokolade sammen i en gryde. Bland tørret frugt og nødder og citronskal med hvedemel, kakao og kardemomme, og vend det forsigtigt i sukkermassen. Tilsæt smør og vend godt rundt. Fordel dejen i en smurt springform(20 cm i diameteren) foret med rispapir eller bagepapir. Bag kagen i en 150 grader varm ovn i ca. 30 minutter. Afkøl kagen, og drys med flormelis. Kagen holder sig bedst pakket i en plasticpose, og opbevaret i en dåse.

fredag den 2. december 2011

2.dag i camillaz chokoladekalender, Så englene synger


200 g mørk god chokolade, Valrhona Manjari 64 %,
200 g smør
200 g sukker
6 æggeblommer (3 bæger pasteuriseret)
9 æggehvider (6 bæger pasteuriseret)
ENDVIDERE:
smør og sukker til formen
PYNT:
sigtet kakao





Hak chokoladen let groft, og smelt den sammen med smør og sukker over et vandbad, til en lind massen. Pisk blommerne godt sammen med chokolademassen. Pisk hviderne helt stive, og vend dem forsigtigt i chokolademassen. Fordel dejen i en smurt 22 cm springform drysset med sukker. Bag kagen i en 170 grader varm ovn i ca. 30 minutter. Tag kagen ud af ovnen og frigør den fra formen (den falder sammen, og kan hænge fast i siderne af formen). Lad kagen køle af. Drys med sigtet kakaopulver.

torsdag den 1. december 2011

1. dag i camillaz chokolade kalender, trøffelkugler med julete

Jeg er vild med disse chokolade- trøfler, de smager og dufter af jul, uhmmm

200 g mørk  Valrhona Caraibe-chokolade 66 %
2 1/2 dl piskefløde
1 spsk. kusmi julete
DRYS:
sigtet kakaopulver og  kokosmel





Hak chokoladen helt fint. Kog fløden op med tebladenen, tag fra varmen og lad tebladene trække i 4 minutter, varm tefløden op, og sigt den, mens du hælder den over forsigtigt chokoladen, mens du rører.  Hæld massen i en skål og dæk den med husholdningsfilm, og stil den køligt til massen er fast, minimum 4 timer. Gerne natten over.

Tag lidt trøffelmasse op med en teske og rul til en kugle, og vend halvdelen i kakao og den anden halvdel i kokos gentag dette til du ikke har mere trøffelmasse.

lørdag den 15. oktober 2011

JEG ELSKER CHOKOLADE

Dette er chokolademoussen til den ægte chokoman. Der findes mange forskellige opskrifter på chokolademousse, men denne her er helt klart min favorit med sin intense smag, og så smelter den på tungen










(4 personer)
MOUSSE:
100 g god mørk chokolade
(kakaoindhold minimum 70 %)
4 æggeblommer
(2 bægre pasteuriserede)
40 g sukker
2½ dl piskefløde
ENDVIDERE:
3 spsk. sukker
50 g usaltede pistacienødder
Hak chokoladen helt fint, og smelt den forsigtigt over vandbad. Pisk æggeblommerne helt hvide med sukkeret, og hæld forsigtigt den smeltede chokolade i, mens du pisker. Pisk fløden til skum, og vend en tredjedel af skummet over i chokoladeblandingen. Vend derefter chokoladeblandingen forsigtigt tilbage i resten af flødeskummen. Hæld chokolademoussen op i en serveringsskål eller portionsglas, og sæt den på køl indtil servering.
Smelt sukkeret på panden, og rist pistacienødderne i sukkeret. Saml nødderne, og vend dem ud på et spækbræt. Afkøl de sukkerristede nødder, og hak dem let fint. Drys dem over chokolademoussen, og servér straks.

søndag den 18. september 2011

KAGER MED PÆRE, NOUGAT OG MARCIPAN





Prøv disse delikate pærekager med chokolade, marcipan og nougat, og servér dem som en ikke helt let, men superlækker dessert.
Servér dem gerne med lidt lune med vaniljeis eller kold flødeskum.










(8 kager)
150 g smeltet smør
25 g muskovadosukker
2 æg
2 cm fintrevet ingefær
100 g hvedemel
50 g mørk chokolade med orangesmag, hakket
75 g marcipan, skåret i små terninger
50 g blød nougat skåret i små terninger
4 pærer
lidt citronsaft
ENDVIDERE
8 ramerkiner, eller faste muffinsforme
Rør smør godt med sukkeret. Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk godt. Rør ingefær, og hvedemel i, og vend marcipan, chokolade og nougat i dejen. Skræl pærerne. Del dem i smalle både uden kernehus, og vend dem i citronsaft. Læg pærerne i de smurte form; fordel dejen over, bag dem i 30 minutter i en 175 grader varm ovn, til dejen er sprød og mørk gylden.

mandag den 12. september 2011

Islagkage med chokolade og orange

Is og kage, i en dessert, så bliver det ikke meget bedre. Du kan du pynte med lige det bær, du har lyst til. Stil kage i køleskabet 30 minutter før den skal serveres.










FOTO: LARS RANEK


BUNDE:
3 æggehvider (2 bæger pasteuriseret æggehvider)
150 g flormelis
150 g blendede mandler
fintrevet skal af en økologisk appelsin
1 tsk. bagepulver
kornene fra 1/2 stang god vanilje
CHOKOLADETRØFFELCREME MED ORANGE
100 g god mørk chokolade med orangesmag (kakao indhold 70 %)
4 æggeblommer (2 bæger pasteuriseret)
40 g sukker
2 1/2 dl piskefløde
PYNT:
50 g høvlet mørk chokolade
125 g blåbær

Beklæd bunden af en springform (20 cm) med bagepapir, og sæt ringen fast, så papiret holdes på plads. Smør formen godt. Pisk hviderne stive, tilsæt flormelis, og pisk, til hviderne er helt stive. Vend de blendede mandler med appelsinskal, bagepulver og vaniljekorn, og vend det hele forsigtigt i æggehviderne. Fordel dejen i formen. Bag bunden i en 180 grader varm ovn i 20 minutter.  Afkøl bunden helt, og læg bunden tilbage i den rene form.

Hak chokoladen helt fint, og smelt den over et vandbad. Pisk æggeblommerne helt hvide med sukkeret, og hæld forsigtigt den smeltede chokolade i, mens du pisker. Pisk fløden til skum, og vend en tredjedel af skummet over i chokoladeblandingen. Vend denne blanding vendes forsigtigt tilbage i resten af flødeskummen. Fordel chokoladecremen over bunden i formen, kom husholdningsfilm omkring formen, og stil den i fryseren, til den har sat sig, mindst 6 timer, og gerne natten over. Høvl chokoladen over kagen og pynt med blåbær.

onsdag den 3. august 2011

TRØFFELKUGLER


TRØFFELKUGLER

(25 stk.)

De smelter på tungen, perfekte til gæster med en sød tand.  











200 g mørk chokolade 70 % eller 85 % kakaoindhold
2 1/2 dl piskefløde
1/2 dl friskpresset appelsinsaft
DRYS:
sigtet kakaopulver og 50 g kokosmel
Hak chokoladen helt fint. Kog fløden op og hæld den over forsigtigt chokoladen, mens du rører. Tilsæt appelsinsaft og rør til en ensartet masse. Hæld massen i en skål og dæk den med husholdningsfilm, og stil den køligt til massen er fast. Gerne natten over.

Tag lidt trøffelmasse op med en teske og rul til en kugle, og vend halvdelen i kakao og den anden halvdel i kokos gentag dette til du ikke har mere trøffelmasse.