lørdag den 28. april 2012

KOKOSKAGE MED APPELSINSYLTEDE RABARBER





Mums; det er en lækker kager, nyd den med de sprøde og søde rabarberstykker, du kan også hvis det skal være helt fantastisk, give en stor kugle vaniljeis til.














FOTO: Lars Ranek
(10 personer)
200 g smeltet smør
200 g sukker
40 g hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
2 dl kokosmel
125 g mandler
4 æg
fintrevet skal af 2 økologiske appelsiner (gem resterne til rabarberlagen)
DRYS
1 dl kokosmel
SYLTEDE RABARBER
(kan tilberedes dagen før)
Saften fra to appelsiner
1 dl rørsukker
kornene fra 1/2 stang god vanilje
400 g rabarber
Rør smør og sukker sammen, tilsæt hvedemel, bagepulver og kokos. Blend mandler til mel og vend det i dejen.  Tilsæt æggene et af gangen og rør godt indimellem. Riv appelsinerne fint og kom skallen i dejen. For en bradepande på 20cm x 30 cm med bagepapir, og hæld dejen i den, drys med kokos. Bag kagen ved 180 grader i 20-25 minutter. Kog saften fra de to appelsiner med sukker, vaniljekorn og vaniljebælgen. Lad det koge til sukkeret er opløst og konsistensen er som tykflydende sirup. Skyl og skær rabarberne i tynde skiver let på skrå, og hæld lagen over. Servér kagen i små stykker med lidt syltede rabarber på.

onsdag den 25. april 2012

MAZARINKAGER MED ABRIKOSER OG SYRLIG VANILJECREME


Jeg er en stor fan af mazarinkager. Her er en lækker kombination af søde abrikoser og syrlig cremefraiche.












(6 stk.)
MØRDEJ:
100 g koldt smør i terninger
50 g flormelis
150 g hvedemel
korn af ½ vaniljestang
1 æggeblomme
ENDVIDERE:
6 små tærteforme på 8 cm eller én stor på 24 cm
MAZARINFYLD:
300 g smuttede mandler
250 g fint rørsukker
100 g blødt smør
4 æg
½ tsk. kardemomme
fintrevet skal af ½ økocitron
VANILJESYLTEDE ABRIKOSER:
2 dl vand
1 dl rørsukker
½ stang god vanilje
400 g friske abrikoser
TILBEHØR:
200 ml cremefraiche
DRYS:
vaniljesukker
Smuldr smørret godt sammen med flormelis, vaniljekorn og mel. Saml dejen med æggeblommen. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.
Blend mandlerne fint, og bland dem med de øvrige ingredienser til mazarinmassen. Stil til side. Rul dejen tyndt ud, og læg den i de smurte tærtefade. Fyld mazarinmassen i, og bag kagerne/kagen i 15/25 minutter ved 170°, til de er flot gyldne.
Kog vandet op med sukker, vaniljekorn og vaniljebælg. Lad det koge, til sukkeret er opløst, og det har konsistens som tyktflydende sirup. Tag lagen fra varmen, og fjern vaniljebælgen. Vask abrikoserne, og del dem i halve eller kvarter. Hæld lagen over, og lad dem trække i 5-10 minutter. Læg en klat cremefraiche på hver kage; læg abrikoser på, dryp lidt af vaniljelagen over, og drys med lidt vaniljesukker.

mandag den 23. april 2012

Hurtige bananmuffins med chokolade



Disse kager smager dejligt, de skal dog helst spises samme dag. Dejen er lynhurtig at rører sammen, chokoladen kan undlades men det er nu lækkert.













125 g mørk farin
1 dl solsikkeolie
2 hele æg
2 tsk. vaniljesukker
3 meget moden banan
75-100 g mørk god chokolade
175 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
ENDVIDERE:
12 muffinsforme
Pisk farin og olie godt sammen, tilsæt ægget og pisk til en lys cremet masse. Mos bananerne og vend dem i sammen med chokolade.
Sigt hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen, og vend det i dejen. Fordel dejen i muffinsforme, og bag dem i en 200 grader varm ovn i 12-15 minutter.