Viser opslag med etiketten CAMILLA AFTENSMAD. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CAMILLA AFTENSMAD. Vis alle opslag

lørdag den 28. april 2012

KOKOSKAGE MED APPELSINSYLTEDE RABARBER





Mums; det er en lækker kager, nyd den med de sprøde og søde rabarberstykker, du kan også hvis det skal være helt fantastisk, give en stor kugle vaniljeis til.














FOTO: Lars Ranek
(10 personer)
200 g smeltet smør
200 g sukker
40 g hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
2 dl kokosmel
125 g mandler
4 æg
fintrevet skal af 2 økologiske appelsiner (gem resterne til rabarberlagen)
DRYS
1 dl kokosmel
SYLTEDE RABARBER
(kan tilberedes dagen før)
Saften fra to appelsiner
1 dl rørsukker
kornene fra 1/2 stang god vanilje
400 g rabarber
Rør smør og sukker sammen, tilsæt hvedemel, bagepulver og kokos. Blend mandler til mel og vend det i dejen.  Tilsæt æggene et af gangen og rør godt indimellem. Riv appelsinerne fint og kom skallen i dejen. For en bradepande på 20cm x 30 cm med bagepapir, og hæld dejen i den, drys med kokos. Bag kagen ved 180 grader i 20-25 minutter. Kog saften fra de to appelsiner med sukker, vaniljekorn og vaniljebælgen. Lad det koge til sukkeret er opløst og konsistensen er som tykflydende sirup. Skyl og skær rabarberne i tynde skiver let på skrå, og hæld lagen over. Servér kagen i små stykker med lidt syltede rabarber på.

onsdag den 11. april 2012

Tid til chokoladekage!






















(10 personer)
BUNDE:
6 pasteuriserede æggehvider
170 g sukker
50 g smeltet mørk chokolade (70 % kakao)
40 g kakaopulver
50 g hvedemel

ENDVIDERE:
1 springform på 22 cm i diameter

CREME:
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. sukker
korn af 1 stang vanilje
½ l piskefløde
300 g smeltet mørk chokolade

PYNT:
sigtet kakaopulver

Pisk æggehviderne stive med sukkeret. Vend forsigtigt den smeltede chokolade i de piskede æggehvider. Sigt kakao og hvedemel i dejen, og vend rundt. Fordel halvdelen af dejen i den smurte springform, som er foret med bagepapir i bunden. Bag bunden i en 160° forvarmet ovn i 14-18 minutter. Tag bunden over på en rist, og lad den køle af. Bag en bund til af resten af dejen.
Pisk æggeblommerne skummende med sukker og vaniljekorn. Pisk fløden til skum. Bland den varme smeltede chokolade i flødeskummet, og tilsæt de piskede æg. Afkøl. Fór en springform med bagepapir; læg en bund nederst, derefter al cremen og til sidst den anden bund. Sæt kagen køligt, så cremen kan sætte sig. Drys med kakaopulver, og servér.

onsdag den 14. december 2011

den 14 december, så er det tid til min yndlingskage; SMÅ MOKKA SARAH BERNHARDT








Mokka, chokolade, på en lille hasselnødmakron, ja, jeg siger det bare, den ene. tager den anden, til fadet er tomt.
HASSELNØDDEMAKRONER
75 g hasselnødder
75 g flormelis
3 æggehvider (2 bæger pasteuriseret)
50 g rørsukker
DESUDEN:
En sprøjtepose
FYLD:
2 1/2 dl piskefløde
175 g god mørk chokolade, finthakket
2 tsk. instans kaffe
OVERTRÆK & PYNT
80 g mørk chokolade
2 spsk. knuste violer
Blend hasselnødder helt fint med flormelis. Pisk æggehviderne stive med sukker, og vend dem forsigtigt sammen med nøddeblandingen. Kom massen i en sprøjtepose, og sprøjt små bunde ud på en bageplade med bagepapir, de skal være på størrelse med en 5-krone. Bag dem i en 150 grader varm ovn i 6-8 minutter til de er let gyldne. Afkøl på en rist. Hak chokoladen helt fint, og varm fløden i en lille gryde,til den koger. Tag fra varmen, pisk kaffepulver i og hæld over chokoladen, mens du pisker til en let creme. Lad cremen sætte sig i ca. 3 time i køleskabet. Pisk blandingen helt stiv, og smør den i små toppe på makronerne. Stil dem i fryseren, mens du smelter chokoladen over et vandbad. Tag kagerne fra fryseren, og dyp dem i chokoladen, så bunden stadig er uden chokolade. Drys med violer, stil i køleskabet til de skal spises.

torsdag den 6. oktober 2011

Weekend bøffer, ja tak



Steg bøfferne på grillen eller på panden, og spis dem med den lækre estragondressing der smager lidt som bearnaisesauce






FOTO: LARS RANEK
750 g små nye kartofler
BAGTE TOMATER
400 g små modne dadeltomater
2 spsk. olivenolie
1 lille bundt frisk timian
havsalt og friskkværnet peber
200 g babyspinat, godt vasket
2 mini romanisalat
ESTRAGONDRESSING
200 ml cremefraiche
6 spsk. estragoneddike
6 spsk. hakket estragon
4 spsk. sød fransk sennep
sukker, havsalt og friskkværnet peber
ENDVIDERE
6 tyndstegsbøffer, 150 g pr. stk.
25 g smør
havsalt og friskkværnet peber
Kog kartoflerne så de lige er møre. Afkøl helt.  Halver tomaterne og stil dem med den flade side nedad, i et ovnfast fad med bagepapir. Krydr med olivenolie, timian, salt og peber. Bag dem i en 100 grader varm ovn i 50 minutter, til de er møre. Lad dem afkøle. Pluk de længste stængler fra babyspinaten, og snit romanisalaten i tynde strimler på langs.  Rør ingredienserne til dressingen sammen. Vend kartofler med babyspinat, romanisalat med estragondressingen og de bagte tomater.

Brun bøfferne med fedtkanten ned af på en varm pande, (hold dem samlet med hånden eller en grillpincet), til fedtkanterne er sprøde og brunede. Tilsæt smør, læg bøfferne ned, og steg dem ½ minut på hver side til de er flot gyldne. Læg bøfferne i et ildfast fad, krydr dem godt med salt og peber og steg dem færdige i en 180 grader varme ovn i 5-7 minutter alt efter hvor røde de skal være. Lad dem hvile i 5 minutter, og servér dem med salaten.