tirsdag den 3. april 2012

PÅSKELAM


Tid: 25 minutter.
Ovntid: 60-80 minutter.
Antal personer: 4












FOTO: LARS rANEK



1 lammekølle uden nøgleben ca. 1600 g
havsalt og friskkværnet peber
10 stilke bredbladet persille
4 stilke rosmarin
1 økologisk citron, skåret i halve skiver
6 fed hvidløg, delt i halve
olivenolie
ENDVIDERE
kød snor
COUSCOUS
6 dl vand
1 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
5 dl couscous
ENDVIDERE
fintrevet skal af 1/2 citron
1 bundt mynte, finthakket (tag lidt fra til dressingen)
1 agurk i tern, uden kerner
16 tørrede abrikoser, skåret i små terninger
1 rød chili i fine terninger
1 rød peberfrugt, skåret i små terninger
DRESSING
1 1/4 dl olivenolie
4 spsk. akaciehonning
saft af ½-1 citron
havsalt og friskkværnet peber
2 spsk. finthakket mynte

     1.   Tænd ovnen på 180 grader

2.   Krydr lammekøllen med salt og peber, skyl krydderurterne og fordel dem, citron og hvidløg på kødet. Snør kødet sammen med kødsnor. Smør et ovnfast fad med olie, læg lammekøllen i, og krydr med olivenolie, havsalt og peber.

3.   Steg lammekøllen i 60-80 minutter. Tag kødet ud af ovnen og lad det hvile i 15 minutter, inden det skæres i skiver.

4.   Kog vand, olie og salt op. Tag fra varmen, rør couscous i, sæt låg på og lad den stå i 6 minutter, rør rund og afkøl. Vend agurk, abrikos, citronskal og mynte i.

5.   Bland ingredienserne til dressingen sammen. Hæld den over salaten, vend godt rundt, og smag til med salt og peber. Server lammet med couscoussalat.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar