MIT SKANDINAVISKE KØKKEN AF CAMILLA PLUM, vinder af ”Gourmand Cookbook Award 2010”i kategorien ”Bedste bog om skandinavisk mad”.
Du kan her vinde denne fantastiske bog, skriv en kommentar og nævn dit eget yndlings krydderi. Jeg trækker lod den 1. 11I Bogen ”mit skandinaviske køkken” deler Camilla Plum ud af sin store viden om skandinavisk mad og om råvarerne, og man får et godt indblik i, hvor eksotisk og særpræget den skandinaviske madkultur egentlig er– præget af de skiftende klimatiske forhold henover forår, sommer, efterår og vinter.
Skandinavisk mad er mange ting. Nordpå har de det mest vidunderlige vildt, svampe og vilde bær på kloden, sydpå har vi perfekt klima til frugt og grøntsager, fisk og husdyr, og vores spisevaner afspejler denne diversitet. Der er dog flere ligheder end forskelle, og fælles er måden at kombinere sødt og surt, peberrod og smør, rug og rå løg samt den meget enkle måde at tilberede og konservere råvarerne på, som ikke har sin lige noget sted i verden.
Bogen er oprindeligt skrevet på engelsk til et engelsk og amerikansk publikum, og danske læsere vil måske kunne genkende nogle af opskrifterne fra artikler, bøger og tv-programmer, som Camilla Plum har lavet herhjemme, men resten af stoffet er nyt og her samlet for første gang. 272 sider, 250 kr. Politikens Forlag.
