Viser opslag med etiketten Camilla Lawes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Camilla Lawes. Vis alle opslag

søndag den 21. december 2014

Konfekt til jul. Du kan nå det endnu

SYLTEDE KIRSEBÆR PAKKER
(20 stykker)
Jeg er vild med de søde kirsebær,  der er pakket  med marcipan og så dyppet i hvid chokolade.
150 g marcipan
20 syltede kirsebær (et glas fra den gamle fabrik)
100 g hvid chokolade
PYNT
Kirsebærstøv


Dryp kirsebærrene fri for væde i en sigte, dup dem tørrer på køkkenrulle. Rul marcipanen ud, og pak hvert kirsebær i marcipan, som en lille sæk.  Stil dem i køleskabet i 30 minutter.  Hak chokoladen fint og smelt den over et vandbad. Dyp hver lille ”marcipansæk”  i chokoladen, stil på en bageplade med bagepapir,  der må gerne komme en lille sø af chokolade rundt om stykket. Drys med det samme med kirsebærstøv, stil et køligt sted til chokoladen har sat sig.









tirsdag den 5. november 2013

citron tærte


ITALIENSKE CITRONTÆRTER MED MARENGSLÅG
Den sprøde bund med det let syrlige fyld, er en skøn dessert.
(6 portioner)
SØD MØRDEJ
200 g hvedemel
100 g sukker
100 g smør
1 bæger pasteuriseret æggeblommer
2 tsk. citronskal
1 nip salt
FYLD
3 æg
150 g fint rørsukker
150 g blødt smør
fintrevet skal af 2 usprøjtede citroner (på nær det der skal er i mørdejen)
saft af 1/2 citron
MARENGSTOP
Marengs
200 g sukker
4 æggehvider
PYNT
Citronmelisse
ENDVIDERE
6 små tærteforme på 8 cm i diameter

Rør ingredienserne til mørdejen sammen gerne i en røremaskine, pak dejen i film og stil på køl i minimum 1 time.

Pisk æggene hvide med sukker, rør det bløde smør i, og vend citron-skal og saft forsigtigt i dejen. Del mørdejen i 6 stykker og rul ud til cirkler, beklæd de smurte forme med dejen. Skær kanterne til.  Fordel fyldet over og bag tærterne ved 155 grader i 30 minutter, afkøl tærterne. Pisk æggehvider og sukker til en stiv marengs. Fordel marengsen over tærterne. Flamber med en gasbrænder, eller sæt dem ind under grillen i din ovn. Til de er gyldne. Pynt med citronmelisse.

onsdag den 29. maj 2013

MAZARIN MED HYLDEBLOMSTCREME OG BÆR

HYLDEBLOMSTCREME
4 æggeblommer
40 g sukker
2 /1 spsk. majsstivelse
1/2 dl hyldeblomstsaft
2 1/2 dl piskefløde
ENDVIDERE
2 1/2 dl piskefløde pisket til skum
2-3 spsk. flormelis
Kornene fra 1/2  stang vanilje
BUNDE
250 g marcipan, revet
2 hele æg
125 g koldt smør, skåret i terninger
3 spsk. hvedemel
ENDVIDERE
Smør og mandelflager til formen
PYNT:
250 g jordbær, skåret i skiver
175 g blåbær
50 g hakket chokolade

Pisk æggeblommer og sukker lyst. Rør majstivelsen udi hyldeblomstsaften. Kog piskefløden op, og rør den sammen med saften og pisk den varme væske i æggeblandingen. Hæld det tilbage i gryden, og varm cremen under piskning, til den tykner. Tag fra varmen og afkøl. Pisk fløden til skum, vend vaniljekorn og flormelis i. Vend forsigtigt sammen med hyldeblomstcremen. Fordel på mazarinen og pynt med bær og chokolade. Rør marcipan sammen med smør. Tilsæt æggene et af gang. Pisk godt.  Vend hvedemelet i dejen. Smør en springform på 20 cm og drys den med mandelflager. Fordel dejen i formen. Bag kagen i 20 -25 minutter midt i en 175 grader varm ovn, til den er flot lysebrune. Afkøl kagen og fordel hyldeblomstcremen på, drys med jordbær og blåbær og hakket chokolade.

søndag den 24. marts 2013

chokoladekagen der er skøn til en kop varm te med ´mælk

Mums!! Den er lækker, chokoladekagen her – en sikker vinder på ethvert kage- eller dessertbord. Du kan skifte pinjekerner og pistacienødder ud med andre nødder
(10 personer)
200 g smør
200 g mørk chokolade 70 %
3 æg
330 g fint rørsukker
2 økologiske appelsiner
225 g hvedemel
40 g kakao
2 tsk. bagepulver
60 g hakkede pinjekerner
100 g usaltede pistacie-
nødder, hakkede
ca. ½ dl appelsinsaft
PYNT:
appelsinfileter
60 pinjekerner
Smelt chokolade og smør over et vandbad. Pisk æggene skummende med sukkeret. Riv skallen på begge appelsiner, og kom den i æggesnapsen. Filetér appelsinerne over en skål, og gem saften. Sigt hvedemel, kakao og bagepulver sammen, og vend det i den lune chokolademasse. Tilsæt straks æggesnaps, pinjekerner og pistacienødder, og justér med appelsinsaft, så dejen bliver smidig. Fyld dejen i en smurt rund springform på 24 cm. Fordel appelsinfileter over hele dejen, og tryk dem let ned i dejen. Drys med pinjekerner. Bag kagen på næstnederste rille i en 180° varm ovn i 55 minutter. Lad kagen køle af før servering.

lørdag den 5. maj 2012

Dacquoise med chokoladecreme

 

             
En dacquoise er en marengslagkage, som du kan servere med en god is til eller, som den er, til kaffe eller te. Her er bundene af hasselnøddemarengs, og fyldet er en skøn chokoladecreme  












Foto: Lars Ranek
 TIP: Bag bundene om aftenen, og lad dem stå og tørre i ovnen. Lav chokoladecremen, og saml kagen, lige før du serverer den


BUNDE:
50 g hasselnøddekerner
4 æggehvider
225 g sukker

CHOKOLADECREME:
100 g mørk chokolade 70 %
1½ dl cremefraiche 38 %
1½ dl piskefløde

DRYS:
pistacienødder og kakaopulver

Læg hasselnødderne på en bageplade med bagepapir, og rist dem i en 200° varm ovn i 5 minutter. Læg dem på et viskestykke, og gnid dem godt imod hinanden, så skallerne falder af. Skru ovnen ned til 110°. Hak hasselnøddekernerne let groft.
Pisk æggehviderne helt stive ved mellem-hastighed. Tilsæt sukkeret, og pisk et minut ved høj hastighed. Vend forsigtigt nødderne i marengsen.
Tegn to 20 cm store cirkler på et stykke bagepapir. Fordel marengsmassen i cirklerne, og bag bundene ved 110° i 2 timer. Sluk ovnen, og lad dem stå og køle af i ovnen.
Smelt chokoladen i et vandbad. Rør cremefraichen i den smeltede chokolade, og tag det fra varmen. Pisk fløden til skum, og vend den forsigtigt i chokolademassen. Læg en af marengsbundene på et fad, og fordel chokoladecremen over. Læg den anden bund over, og sæt kagen i køleskabet, så den kan sætte sig. Drys med pistacienødder og kakao, og servér.

onsdag den 14. marts 2012

CULOTTESTEG MED SPRØDE TÆRTER OG SPICY DRESSING

 Den spicy dressing, smager skønt til det røde kød og de sprøde tærter.
1 culottesteg
havsalt og friskkværnet peber
SMÅ TÆRTER MED GRILLEDE GRØNTSAGER
1 rulle butterdej delt i 6 stykker
1 lille courgette, i skiver
1 lille aubergine, i skiver
2 spsk. madolie
FYLD:
3 hele æg
1 frisk bøfmozzarella
175 ml græsk yoghurt
1 fed knust hvidløg
havsalt og friskkværnet peber
ENDVIDERE:
6 små tærtebunde, ca. 8 cm i diameteren eller en stor metal tærteform på 22 cm. Lidt olie til at smøre formene med
SPICY DRESSING
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. spidskommenfrø
1 tsk. chiliflager
2 forårsløg, fint hakket, gem lidt til pynt
6 dl græsk yoghurt
havsalt og peber
Fjern sener og fedt fra stegen, rids stegen i den tykke fedtkant, og krydr med salt og peber. Varm en stor pande, og steg kødet med fedtkanten nedad til den er sprød og mørk gylden. Vend den og brun kødsiden.
Læg culottestegen på en bagerist over en bradepande, og steg den færdige i en 175 grader varm ovn i 25-35 minutter (alt efter hvor rød den skal være). Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile i 15 minutter. Skær den i 1/2 cm tykke skiver.
Varme en grillpande op, hæld olien på. Grill aubergine og courgetteskiverne på hver side, så de har et flot grillmønster. Læg dem på køkkenrulle, og drys med salt.
Del butterdejen og rul den let ud, smør formen med lidt olie, og fordel dejen i formene, skær dejen til i kanterne. Rør æggene sammen med yoghurt, krydr med hvidløg, salt og peber, smuldr små stykker mozarellaost i. Fordel æggeblandingen over dejen og læg 4 skiver grillet grøntsag. Bag tærterne i 17-20 minutter ved 220 grader til kanten er flot gylden.
SPICY DRESSING; Knus korianderfrø og spidskommenfrø, og rist dem på en tør varm pande. Vend chiliflager i, og varm til krydderierne bliver aromatiske. Snit løgene helt fint og bland det hele i yoghurten, krydr med salt og peber. Pynt med lidt forårsløg

tirsdag den 13. marts 2012

WOK MED GRØNTSAGER OG SKINKEKØD



En wokret kan du næsten bruge alle grøntsager, bar snit dem helt fint, brug peanutbutter, det giver en skøn sød smag.









Foto: Jakob Helbig
700 g skinkekød i strimler
MARIANADE:
2 dl. soja
4 cm revet ingefær
4 fed hvidløg revet
3 spsk. jordnøddeolie
FYLD
4 gulerødder, skåret som tændstikker
1 gul peberfrugt, skåret i tynde stænger
2 røde chili i små skiver
200 g sukker snaps, skåret på langs
2-3 porre i tynde skiver
2 dl. bouillon
4 spsk. peanut butter
ENDVIDERE
Bønnespirer og koriander, vendes i lige før retten serveres
TILBEHØR:
Kogte jasminris
Rør ingredienserne til marinaden samme. Vend kødet godt rund i marinaden og lad det stå et par timer, på køl. Varm wokken op med madolien og rist kødet af. Læg det op på risten i wokken så det holder sig varmt. Rist gulerødderne af i 2 minutter, tilsæt de øvrige grøntsager. Vend peanutbutter i og tilsæt bouillon, og  lidt af marinaden fra kødet og varm godt igennem. Vend kødet i, tag wokken fra blusset og vend de friske bønnespirer i. Server straks med kogt jasminris.

søndag den 11. marts 2012

Varm chokolade, med iskold vaniljeis eller flødeskum


Varm chokolade, mums det er lækkert. Tebladene giver drikken en lethed, og en skøn eftersmag. Nyd den varme chokolade med flødeskum eller vaniljeis.
8 dl økologisk sødmælk
2 dl piskefløde
2 spsk. Earl Grey te
180 g mørk chokolade 70 %
TILBEHØR
2 1/2 dl piskefløde, pisket til skum
Eller en 1/2 liter vaniljeis
Kog mælk og fløde sammen, når det koger sku ned for varmen og tilsæt teblade, lad det småsimre i 3 minutter. Sigt tebladene fra. Smelt chokoladen som beskrevet tidligere. Hæld 1/3 del af den varme mælkeblandingen over chokoladen, pisk godt til en let og skinnene konsistens. Pisk resten af mælkeblandingen i og pisk godt. Hæld chokoladedrikken op i en ren gryde, pisk hele tiden så du har en let, cremet chokolade. Server chokoladen varm med kold flødeskum eller vaniljeis.

mandag den 23. januar 2012

BRUNSVIGER

Skal der creme på toppen af en brunsviger???? Her er den "kun " med remonce, men hvad syntes du??

(8-12 personer)
En skøn eftermiddagskage, eller du kan overraske familien med friskbagte
brunsviger søndag morgen !!
50 g gær
4 dl økologisk sødmælk
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kardemomme
50 g smeltet smør
500 g hvedemel
FYLD
150 g smør
200 g brun farin
50 g sirup
Smuld gæren i en stor skål, varm mælk let, og rør den i skålen til gæren er opløst. Tilsæt sukker, salt, vaniljepulver og kardemomme. Hæld smørret i og rør godt. Kom melet i lidt af gangen, og ælt til en smidig dej. Rul dejen ud på et meldrysset bord med en kagerulle. Fyld dejen i en bradepande (20 cm x 20 cm) belagt med bagepapir. Bøj dejen lidt op langs kanterne, så den kan holde på fyldet. Stil dejen overdækket et lunt sted i 30 minutter, mens du tilbereder fyldet. Kom alle ingredienserne i en gryde og varm op til smørret er smeltet. Tryk nogle fordybninger i dejen med fingrene, og hæld fyldet på dejen og bag den i en 200 grader varm ovn i 12 minutter, til kanten af dejen er flot gylden. Afkøl og skær i store firkanter.

onsdag den 11. januar 2012

TARTE TATIN med ananas


Er du også vild med den klassiske tarte tatin, vil du elske denne variation- hvor æblerne er byttet ud med ananas, og den smager fabelagtigt.










TARTE TATIN MED ANANAS
(6 personer)
1 ananas
3 plader butterdej a 85 g
180 g sukker
100 g smør
KARAMELSAUCE:
100 g sukker 
2 1/2 dl piskefløde
TILBEHØR:
god vaniljeis
ENDVIDERE:
6 små tærteforme af 7-8 cm i diameteren
smør til formene 
Skær enderne af ananassen, stil den ret op, og skræl den fra top til bund. Skær den i 6 tykke skiver og fjern kernen i midten fra hver skive med en lille udstikkerfrom eller en kniv. Del butterdejsplader midt over, så du har 6 kvadrater, og stil til side. Smelt sukkeret på en pande ved svag varme og når det er gyldent, tilsæt smørret, så det skummer op. Tag fra varmen, og rør godt. Hæld den varme karamelmasse i de let smurte forme, og læg en ananasskive i hver form (skær ananasskiverne til hvis de er for store). Læg butterdejen over og skub den godt ned i kanten hele vejen rundt. Bag kagerne midt i en 210 grader forvarmet ovn i 13-15 minutter, til butterdejen hæver flot op, og bliver gylden. Smelt imens sukkeret til karamelsaucen i en gryde, til det er helt smeltet. Tilsæt piskefløden, og rør godt.  anret en ananas-tarte tatin på hver tallerken på karamelflødesaucen. Læg en kugle is på og servér straks, så desserten er varm.  

torsdag den 5. januar 2012

CHOKOLADEKAGE MED PINJEKERNER OG APPELSIN

Mums!! Den er lækker, chokoladekagen her – en sikker vinder på ethvert kage- eller dessertbord. Du kan skifte pinjekerner og pistacienødder ud med andre nødder
(10 personer)
200 g smør
200 g mørk chokolade 70 %
3 æg
330 g fint rørsukker
2 økologiske appelsiner
225 g hvedemel
40 g kakao
2 tsk. bagepulver
60 g hakkede pinjekerner
100 g usaltede pistacie-
nødder, hakkede
ca. ½ dl appelsinsaft
PYNT:
appelsinfileter
60 pinjekerner
Smelt chokolade og smør over et vandbad. Pisk æggene skummende med sukkeret. Riv skallen på begge appelsiner, og kom den i æggesnapsen. Filetér appelsinerne over en skål, og gem saften. Sigt hvedemel, kakao og bagepulver sammen, og vend det i den lune chokolademasse. Tilsæt straks æggesnaps, pinjekerner og pistacienødder, og justér med appelsinsaft, så dejen bliver smidig. Fyld dejen i en smurt rund springform på 24 cm. Fordel appelsinfileter over hele dejen, og tryk dem let ned i dejen. Drys med pinjekerner. Bag kagen på næstnederste rille i en 180° varm ovn i 55 minutter. Lad kagen køle af før servering.

onsdag den 4. januar 2012

KYLLING til aften, Ja tak

Denne ret er tilberedt i en taginen, du kan også bruge en stegeso eller en gryde med låg der kan tåle at komme i ovnen. Retten er til 2-3 personer, servér retten direkte i Taginen. Nyd den skønne duft der breder sig ved bordet når du tager låget af Taginen.
(2-4 personer)
1 stor kylling, delt i 8 stykker
MARINADE
1 spsk. st. spidskommen
1 spsk. st. koriander
1 spsk. ras el hanout (blandingskrydderi med karry, kan erstattes af karry, men det kan købes hos www.specialkoebmanden.dk)
4 knuste hvidløg
1 dl rapsolie
saft og fintrevet skal fra 2 økologiske citroner
havsalt og friskkværnet peber
3 rødløg, skåret i både
8 dadel/stilk tomater, skåret i halve
1 lille courgette, skåret i rustikke stykker
20 grønne oliven, store med sten
6 fed upillede hvidløg
1 spsk. gurkemeje
1 lime, delt i 8 både
Skær kyllingen i 8 stykker. Bland krydderierne med hvidløg, olie, citronskal og saft og krydr med salt og peber. Kom kyllingestykkerne i marinaden og lad dem stå og trække smag i mindst 2 timer. Smør stegesoen eller taginen med olie i bunden, fordel kyllingestykkerne i den, hæld marinaden med over, kom de øvrige ingredienser over kyllingen. Sæt låg på og steg kyllingen ved 200 grader i 1- 1 1/2 time i ovnen. Tjek om kyllinger er gennemsteg, ved at stikke en kniv i låret, der skal komme klar væde på kniven. Server retten med et godt stykke brød til.

torsdag den 29. december 2011

KAVIAR i tre varianter

Jeg siger det som det er jeg elsker kaviar, er det prisen værd? helt bestemt, det er både delikat og luksuriøst med ægte kaviar. Til alle 24 appetizer kan du nøjes med en dåse 50 g af de kostbare æg.
Jeg har brugt kaviar fra Rossini Caviar tlf. 3313 5333.

KAVIAR, KARTOFFEL, CITRONCREME OG DILD
8 små kogte kartofler med skræl
2 dl. cremefraiche
3 spsk. friskpresset citronsaft
citronskal
havsalt og friskkværnet peber
kaviar
dild
Kog kartoflerne, og skær dem i 1/2 cm tykke skiver, pisk cremefraiche med citronsaft, skal, salt og peber. Til den bliver tyk. Læg en skive kartoffel, kom lidtcitroncreme på og top op med kaviar, pynt med dildskud.
ARBEJDSPLAN;
Dagen før/ om morgen; kog kartoflerne, opbevar dem på køl
2 timer før: pisk ingredienserne til citroncreme sammen
Lige før retten skal spises: anret og server
KAVIAR SØD TOMATKOMPOT OG RÅMARINERET KAMMUSLING
SØD TOMATKOMPOT
2 store tomater
3 spsk. hvid balsamicoeddike
2-3 spsk. sukker
havsalt
ENDVIDERE
4 store kammuslinger
saft fra 1 citron
1/4 dl olivenolie
havsalt og friskkværnet peber
kaviar
Fjern skindet ved at snitte et lille kryds i toppen af hver tomat, vend rundt og fjern stilken/blomsten. Blancher dem i spilkogende vand i 1 minutter, afkøl i iskoldt vand og riv skindet af. Hak dem groft, og kog op med sukker og balsamico i en lille gryde til væden er fordampet, smag til med sukker og salt.
Flæk kammuslingerne midt igennem så du har to store runde skiver. Sæt dem på et fad, pres citronsaft over, og olivenolie, krydr med salt og peber, lad dem stå og trække i minimum 10 minutter. Læg en skive kammusling, kom 1/2 tsk.tomatkompot på, top med kaviar og server straks.
ARBEJDSPLAN;
Dagen før/ugen før; tilbered den søde tomatkompot
2 timer før: skær og mariner kammuslingerne
Lige før retten skal spises: anret og server
KAVIAR, AVOKADOMOS, RUGBRØD OG CITRON  
1 moden avokado
2 spsk. cremefraiche 38 %
havsalt og friskkværnet peber
3 skiver daggammelt rugbrød, skåret papirtynd
lidt olivenolie
kaviar
fintrevet skal fra 1 lille usprøjtet citron
havsalt
Skær brødet så du har 12 trekanter (lidt for mange, men tænkt hvis en knækkede), dryp med olivenolie og bag dem sprøde i en 200 grader varm ovn i 3 minutter, afkøl på fedtsugende papir. Tag kødet udad avokadoen og mos den godt med en gaffel, pisk cremefraiche i sammen med salt og peber, smag til. Sigt mosen gennem en fint masket sigtet så den bliver hel fin. Læg en 1/2 tsk. avokado mos på hvert stykke brød, kom lidt kaviar over og riv citronskal på, drys med lidt salt, og server straks.
ARBEJDSPLAN;
om morgen: skær brødet og rist det, opbevar i en tæt beholder på køkkenrulle
Lige før retten skal spises: rør avokadomosen sammen, anret og server

onsdag den 28. december 2011

HJEMMEBAGT KRANSEKAGESTYKKER MED NOUGAT



Jeg er vild med kransekage, især dem med lækkert nougatfyld. De kan sagtens fryses, du skal bare vente med at komme glasur på. Og så er det jo ingen sag at servere friskbagt kransekage nytårsaften.
 


FOTO; Lars Ranek

(24 stk.)
400 g rå marcipan
75 g flormelis
1 æggehvide, letpisket
80 g blød nougat

lidt æggehvide
evt. finthakkede pistacienødder
Glasur:
2 spsk. æggehvide
ca. 1 dl flormelis

Riv marcipanen groft, og ælt den med flormelissen. Tilsæt æggehviden, og ælt til en fast, men lidt blød masse. Del den i 4 stykker, og tryk dem flade på et bord drysset med flormelis. Skær nougaten i 4 stænger. Læg en stang på midten af hvert stykke kransekagemasse, og fold marcipanen op omkring, så du får en trekantet stang. Læg dem på en plade med bagepapir. Du kan bage dem naturel eller pensle med lidt æggehvide og drysse med hakkede pistacienødder.  Skær hver stang i 6 stykker. 
Sæt en ekstra plade under i ovnen, så de ikke bliver mørke i bunden. Bag dem i en 220° varm ovn i ca. 10 minutter, til de er lysebrune. Lad dem køle af på en rist. Rør en fast glasur, og sprøjt eller træk striber på kransekagestykkerne med en ske. Opbevar dem i en plastpose eller dåse, gerne et køligt sted. Drys med sigtet flormelis, før du serverer dem.

lørdag den 24. december 2011

Den 24 december; SVESKEIS MED STJERNEANIS, MANDLER & CHOKOLADE




Portvin, svesker, nødder og chokolade, VELBEKOMMEN !!
SYLTEDE SVESKER
100 g svesker uden sten
1 1/2 dl portvin
ISCREME:
½ liter piskefløde
2 stjerneanis
75 g sukker
4 æggeblommer
100 g syltede svesker
60 g ristede mandelflager (gem 1/3 til pynt)
50 g mørk chokolade (gem lidt til pynt)
PYNT:
mandelflager og hakket chokolade
Kom svesker og portvin i en gryde, giv et opkog, og stil køligt, gerne natten over. Skær sveskerne i små mundrette stykker.
Kog fløden op med stjerneanis, og tag fra varmen. Pisk sukker og æggeblommer helt hvidt, og hæld forsigtigt den varme fløden over cremen, mens du pisker. Kom det tilbage i gryden, og legér over svag varme. Fjern stjerne anis. Frys massen i en ismaskine, (eller frys den i fryseren, hvor du rører i den hvert 20 minut), til den er tyk som softice (det tager ca. en time i fryseren). Vend svesker, mandler og chokolade i. Frys færdig i en 1 liters form, i minimum 3 timer. Server isen med flager af chokolade og mandler, sammen med et glas portvin.

torsdag den 22. december 2011

ISLAGKAGE MED CHOKOLADE OG ORANGE





Is og kage, i en dessert, så bliver det ikke meget bedre, her kan du pynte med lige det bær du har lyst til. Stil kage i køleskabet 30 minutter før den skal spises. Der er nok til 8 personer.


BUNDE
3 æggehvider (2 bæger pasteuriseret æggehvider)
150 g flormelis
150 g blendede mandler
fintrevet skal af en økologisk appelsin
1 tsk. bagepulver
kornene fra 1/2 stang god vanilje
CHOKOLADETRØFFELCREME MED ORANGE
100 g god mørk chokolade med orangesmag (kakao indhold 70 %)
4 æggeblommer (2 bæger pasteuriseret)
40 g sukker
2 1/2 dl piskefløde
PYNT:
50 g høvlet mørk chokolade
125 g blåbær
Beklæd bunden af en springform på 20 cm i diameteren med bagepapir, og sæt ringen fast. Så papiret holdes på plads. Smør formen godt og sæt til side. Pisk hviderne stive, tilsæt flormelis og pisk til hviderne er helt stive. Vend de blendede mandler med appelsinskal, bagepulver og vaniljekorn, og vend det hele forsigtigt i æggehviderne, fordel dejen i formen. Bag bunden i en 180 grader varm ovn i 20 minutter.  Afkøl bunden helt, og læg den tilbage i den nu rengjorte form.

Hak chokoladen helt fint, og smelt den over et vandbad. Pisk æggeblommerne helt hvide med sukkeret, og hæld forsigtigt den smeltede chokolade i, mens du pisker. Stil til side. Pisk fløden til skum, og vend en tredjedel af skummet over i chokoladeblandingen, denne blanding vendes forsigtigt tilbage i resten af flødeskummen. Fordel chokoladecremen over bunden i formen, kom husholdningsfilm omkring formen, og stil den i fryseren, til den har sat sig, mindst 6 timer, og gerne natten over. Høvl chokoladen over kagen og pynt med blåbær.

onsdag den 21. december 2011

CHOKOLADEKAGE MED BROMBÆRSAUCE

Spis denne chokoladekage med den søde brombærsauce til eller kirsbærsauce.
200 g blødt smør
200 g sukker
80 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
3 spsk. kakao
100 g mørk chokolade
3 æg
DRYS:
kakaopulver, 1 lille håndfuld hakket pistacienødder
BROMBÆRSAUCE
1/2 vaniljestang
300 g brombær
3 spsk. vand
60 g sukker
ENDVIDERE
1 høj rund tærteform med løs bund, på 18 cm i diameter.
Pisk smør sammen med sukker, til en ensartet masse. Sigt bagepulver, hvedemel og kakao ned i dejen. Smelt chokoladen og hæld den i dejen, tilsæt æggene lidt af gangen og pisk godt indimellem. Smør en springform på 18 cm i diameter med smør. Fordel dejen i formen, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader i 35-40 minutter.  Afkøl kagen, og drys gennem en sigte med kakaopulver, fordel pistacienødder over kagen. Servér kagen med brombærsauce.
BROMBÆRSAUCE: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom halvdelen af bærrene i en gryde med vand, sukker og vaniljekorn og bælg. Varm det forsigtigt op, til sukkeret er opløst, og blend det bagefter. Hæld saucen gennem en sigte og over i en anden gryde og tilsæt de resterende brombær. Varm dem kort igennem. Server til kagen.

tirsdag den 20. december 2011

Dagens låge den 20 december; KARDEMOMME- MADELEINES.

De franske klassikere er sprøde udenpå og bløde indeni og har et frisk touch af orange. Servér dem med en kop varm chokolade.
120 g smør
1 spsk. akaciehonning
3 æg
200 g sukker
fintrevet skal af en økologisk appelsin
250 g hvedemel
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. bagepulver
1 dl mælk
DRYS
flormelis
Kom smør og honning i en lille gryde og varm til smørret er smeltet. Pisk æg og sukker sammen, og rør det i smørblandingen. Bland appelsinskal, hvedemel, kardemomme og bagepulver sammen, rør i dejen, og tilsæt mælk. Fordel dejen i den smurte Madeleine-form, og bag kagerne i en 220 grader varm ovn i 6 minutter. Drys med sigtet flormelis. Spises samme dag eller opbevares i en tætsluttende dåse.

mandag den 19. december 2011

Chokoladekalender den 19.12 ROMKUGLER,


Jeg ælskeer romkugler, prøv disse luksus udgaver, de er yderst vanedannende.
 
130 g smeltet smør
270 g sukker
2 æg
100 g hvedemel
6 spsk. Kakao
1 tsk. vanilje esse
ENDVIDERE
35 g smuttede mandler, let finthakket
2 spsk. skovbærsyltetøj eller hindbærsyltetøj
3 spsk. rom essen
40 g koldt smør
100 g god smeltet chokolade
PYNT:
100 g finthakket mørk eller lys chokolade
50 g ristet kokosflager, let finthakket kan købes i specielkøbmanden
Pisk smør og sukker sammen, tilsæt æggene et ad gangen, og pisk godt. Rør hvedemel og kakao i dejen sammen med vaniljeessens. Kom kagen i en smurt bradepande på 15 cm x 30 cm og bag den 30 minutter ved 180 grader.

Lad kagen afkøle helt, gerne til næste dag. Smuldr kagen ned i en stor skål, tilsæt mandler, syltetøj, romessens og smør, saml med fingrene, og tril til kugler som bordtennisbolde.  Sæt i køleskabet, mens chokoladen smeltet. Vend romkuglerne i den smeltede chokolade, og rul dem enten i hakket chokolade eller kokosflager. Afkøl, og opbevar romkuglerne i en tætsluttende dåse, i køleskabet.

søndag den 18. december 2011

MARMORKAGE MED CITRUSPIFT, kalender den 18.12


Det er en skøn klassiker, der også er kendt under navnet; TIGERKAGE, her har jeg givet opskriften et tvist med citron, men vil du have den traditionel, kan det undlades.
200 g blødt smør
200 g sukker
fintrevet skal af en citron
kornene fra en stang vanilje
4 æg
½ tsk. bagepulver
200 g hvedemel
100 g smeltet mørk chokolade
Rør smør med sukkeret, til det er hvidt. Rør citronskal og vaniljekorn i dejen. Tilsæt æggene et af gangen og rør godt mellem hvert æg. Vend bagepulver i sammen med melet. Tag 1/3 del af dejen fra, og bland den med smeltet chokolade. Fordel halvdelen af den lyse dej i en smurt rugbrødsform på 1 liter. Kom derefter chokoladedejen over og til sidst resten af den lyse dej. Rør lidt rundt i dejen med en strikkepind eller et trægrillspyd. Bag marmorkagen midt i en 175 grader varm ovn en time. Afkøl kagen let, og server den i gode tykke skiver.