søndag den 21. december 2014

JULEKONFEKT, DU KAN NÅ DET ENDNU. LAKRIDS




TRØFLER MED LAKRIDS
(20 Stykker)
1 dl piskefløde
100 g mørk chokolade
15 g smør
3 spsk. kakaopulver
3 spsk. lakridspulver
PYNT
2 spsk. sigtet kakaopulver
1 spsk. sølvglimmer

Kog fløden op. Hak chokoladen, og kom den i en skål. Hæld den varme chokolade over, tilsæt smør og rør til chokoladen er smeltet. Rør kakao og lakridspulver i massen. Sæt trøffelmassen koldt, gerne til næste dag.  Bland kakaopulver og sølvglimmer sammen på et lille fad. Tag med en teske små stykker trøffelmasse og vend dem i kakao-glimmerpulver. Opbevar i køleskabet indtil servering.

Konfekt til jul. Du kan nå det endnu

SYLTEDE KIRSEBÆR PAKKER
(20 stykker)
Jeg er vild med de søde kirsebær,  der er pakket  med marcipan og så dyppet i hvid chokolade.
150 g marcipan
20 syltede kirsebær (et glas fra den gamle fabrik)
100 g hvid chokolade
PYNT
Kirsebærstøv


Dryp kirsebærrene fri for væde i en sigte, dup dem tørrer på køkkenrulle. Rul marcipanen ud, og pak hvert kirsebær i marcipan, som en lille sæk.  Stil dem i køleskabet i 30 minutter.  Hak chokoladen fint og smelt den over et vandbad. Dyp hver lille ”marcipansæk”  i chokoladen, stil på en bageplade med bagepapir,  der må gerne komme en lille sø af chokolade rundt om stykket. Drys med det samme med kirsebærstøv, stil et køligt sted til chokoladen har sat sig.









onsdag den 19. november 2014

Skinke med broccolisalat

Juleglaseret skinke med broccolisalat
TID: 15 minutter
KOMFURTID: 1 time
OVNTID: 15 minutter
TIPS. Hvis der er lidt skinke til overs, er det en fantastisk spise dagen efter på knækbrød, eller ristede rugbrød med lidt stærk sennep.

2 kg bayonneskinke
3 nelliker
2 laurbærblade
4 peberkorn
GLASERING:
ca. 16 hele nelliker
160 g farin
3 store spsk. dijonsennep
BROCCOLISALAT
1 håndfuld fintsnittet rødkål
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
1 fennikel
300 g broccoli
2 appelsiner
DRYS
50 g hakket cashewnødder
DRESSING
1/2 dl god olivenolie
½ dl hindbær eddike
1 spsk. sirup
2 spsk. tamari soja
1 tsk. friskrevet ingefær
TILBEHØR
Groft brød

1)   Kom skinken i en gryde og dæk den med koldt vand, tilsæt krydderier, og bring det langsomt i kog. Skum for urenheder, og lad skinken koge under låg ved svag varme, indtil kødet er mørt. Det er ca. 30 minutter pr. kg. Sluk for varmen og lad skinke stå i kogelagen indtil den skal glaseres.
2)   Rør farin med dijonsennep. Fjern net og sværen fra skinken og rids fedtet i et ternet mønster. Stik nelliker ned i fedet på skinken, og smør farin- sennep blandingen på. Bag skinken i en forvarmet ovn ved 200 grader i 12 -15 minutter til den er flot mørkebrun.

3)   Snit grøntsagerne i fine aflange stænger. Skær appelsin i terninger. Blend ingredienserne til dressingen sammen og vend over salaten, drys med cashenødder. Server til kødet sammen med groft brød.