BANANKAGE
Min mormors opskrift, der smager helt fantastisk, og så er den super nem at bage.
3 æg
3 dl sukker
125 g smeltet smør
3-4 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
3 mosede modne bananer, gerne brune
ENDVIDERE
1 banan i skiver
50 g hakket mørk chokolade
DRYS
1 dl mørk farin
rør æg godt sammen med sukker. Tilsæt smør og rør godt. Rør mel og bagepulver i, vend bananerne. fordel i em smurt 24 cm springform. læg skiver af banan på, der efter chokolade, drys med farin. bag kagen i en 190 grader varm ovn i 40 minutter.

Mit navn er Camilla Zarah Lawes, jeg er madskribent, anmelder, foodstylist og forfatter til 3 kogebøger.
Jeg har altid brugt rigtig mange timer i mit køkken på at lave mad og eksperimentere med nye opskrifter og ideer. Det jeg brænder allermest for er mad, som smager godt, er nem og sund og tilgængelig. Så velkommen til min blog hvor jeg vil vise et godt udsnit af hvad jeg går og laver. God fornøjelse!
Følg mig på instagram
tirsdag den 11. februar 2014
søndag den 26. januar 2014
FRANSK SVESKETÆRTE

MØRDEJ
200 g hvedemel50 g mandler, fint blendet
1/2 tsk salt
40 g rørsukker
1/2 citronskal, fintrevet
180 g koldt smør, skåret terninger
1 æg
FYLD
250 g store svesker uden sten
30 g mandler, fint blendet
50 g rørsukker
Kornene fra 1/2 stang vanilje
2 æg
2 spsk. orangeblomstervand (kan købes i helsebutikker og arabiske købmænd)
30 g smeltet smør
DRYS
flormelis
ENDVIDERE
En aflang tærtebund med løs bund på 10 x 30 cm eller en rund på 22 cm
Bland mel, mandelmel, salt, sukker og citronskal, smuldr smørret i dejen og saml dejen med ægget. Pak dejen i film og læg den koldt 1 time. Rul dej ud og kom den i en smurt form. Fordel sveskerne på tærtebunden, rør ingredienserne til fyldet sammen og hæld over sveskerne. Bag tærten i en 200 grader varm ovn i 25minutter. server tærten lun, gerne til vaniljeis.
torsdag den 23. januar 2014
BANANMUFFINS

1 æg
100 g sukker
1 moden banan
4 dl hvedemel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
1/2 dl solsikkeolie
1-2 dl skummemælk
50 g hakket mørk chokolade
pisk æg og sukker sammen med en gaffel. Mos bananen og vend i dejen. Rør hvedemel, vanilje og bagepulver sammen. tilsæt olie og mælk. tilsæt hakket chokolade. kom i små muffinsforme. bages i 7 minutter ved 200 grader.
Abonner på:
Opslag (Atom)