onsdag den 4. januar 2012

KYLLING til aften, Ja tak

Denne ret er tilberedt i en taginen, du kan også bruge en stegeso eller en gryde med låg der kan tåle at komme i ovnen. Retten er til 2-3 personer, servér retten direkte i Taginen. Nyd den skønne duft der breder sig ved bordet når du tager låget af Taginen.
(2-4 personer)
1 stor kylling, delt i 8 stykker
MARINADE
1 spsk. st. spidskommen
1 spsk. st. koriander
1 spsk. ras el hanout (blandingskrydderi med karry, kan erstattes af karry, men det kan købes hos www.specialkoebmanden.dk)
4 knuste hvidløg
1 dl rapsolie
saft og fintrevet skal fra 2 økologiske citroner
havsalt og friskkværnet peber
3 rødløg, skåret i både
8 dadel/stilk tomater, skåret i halve
1 lille courgette, skåret i rustikke stykker
20 grønne oliven, store med sten
6 fed upillede hvidløg
1 spsk. gurkemeje
1 lime, delt i 8 både
Skær kyllingen i 8 stykker. Bland krydderierne med hvidløg, olie, citronskal og saft og krydr med salt og peber. Kom kyllingestykkerne i marinaden og lad dem stå og trække smag i mindst 2 timer. Smør stegesoen eller taginen med olie i bunden, fordel kyllingestykkerne i den, hæld marinaden med over, kom de øvrige ingredienser over kyllingen. Sæt låg på og steg kyllingen ved 200 grader i 1- 1 1/2 time i ovnen. Tjek om kyllinger er gennemsteg, ved at stikke en kniv i låret, der skal komme klar væde på kniven. Server retten med et godt stykke brød til.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar