torsdag den 29. marts 2012

PANDEKAGER MED BÆRSKUM

Tynde store pandekager med flødeskum og bærkompot, du kan også server dem med is og den lækre bærkompot.
(20-25 stk.)












DEJ;
200 g hvedemel
1/2 tsk. salt
2 spsk. sukker
1 tsk. kardemomme
4 æg
5 dl økologisk sødmælk
3 spsk. solsikke/vindruekerne olie
ENDVIDERE
Solsikke/vindruekerneolie og 25 g smør til stegning
BÆRKOMPOT;
2 1/2 dl piskefløde
200 g blåbær, enten frosne eller friske
4 spsk. sukker
½ stang vanilje
Bland mel, salt, sukker og kardemomme. Pisk æg og mælk sammen og rør det i melet. Tilsæt olien. Hæld dejen i en kande, og lad den hvile i 30 minutter i køleskabet. Rør i dejen inden bagning. Opvarm en 22-24 cm stor pande, hæld lidt olie på og en klat smør til den første pandekage. Hæld lidt af dejen midt på den varme pande, drej panden hurtigt, så dejen fylder hele panden i et tyndt lag. Vend pandekagen, når den er stiv.
Pandekagerne stables under folie, så de holdes varme. Pisk fløden til skum, varm bærrene i en lille gryde med sukker og vaniljekorn og bælg, til sukkeret er opløst.
Servér pandekagerne lune med bærkompot og flødeskum.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar