Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

onsdag den 14. december 2011

den 14 december, så er det tid til min yndlingskage; SMÅ MOKKA SARAH BERNHARDT








Mokka, chokolade, på en lille hasselnødmakron, ja, jeg siger det bare, den ene. tager den anden, til fadet er tomt.
HASSELNØDDEMAKRONER
75 g hasselnødder
75 g flormelis
3 æggehvider (2 bæger pasteuriseret)
50 g rørsukker
DESUDEN:
En sprøjtepose
FYLD:
2 1/2 dl piskefløde
175 g god mørk chokolade, finthakket
2 tsk. instans kaffe
OVERTRÆK & PYNT
80 g mørk chokolade
2 spsk. knuste violer
Blend hasselnødder helt fint med flormelis. Pisk æggehviderne stive med sukker, og vend dem forsigtigt sammen med nøddeblandingen. Kom massen i en sprøjtepose, og sprøjt små bunde ud på en bageplade med bagepapir, de skal være på størrelse med en 5-krone. Bag dem i en 150 grader varm ovn i 6-8 minutter til de er let gyldne. Afkøl på en rist. Hak chokoladen helt fint, og varm fløden i en lille gryde,til den koger. Tag fra varmen, pisk kaffepulver i og hæld over chokoladen, mens du pisker til en let creme. Lad cremen sætte sig i ca. 3 time i køleskabet. Pisk blandingen helt stiv, og smør den i små toppe på makronerne. Stil dem i fryseren, mens du smelter chokoladen over et vandbad. Tag kagerne fra fryseren, og dyp dem i chokoladen, så bunden stadig er uden chokolade. Drys med violer, stil i køleskabet til de skal spises.

lørdag den 22. oktober 2011

KRYDRET SVINEMØRBRAD MED GRØNTSAGSTÆRTER



De dejlige tærter kan bages dagen før og så bare varmes, mørbraden
smager skønt med det friske krydderurteraps








2 mørbrad af ca. 600 - 700 g
solsikkeolie til at stege i
6 fed finthakket hvidløg
fintrevet skal af 1 økologisk citron
4 stilke rosmarin
4 stilke timian
1 dl olivenolie
havsalt og friskkværnet peber
GRØNTSAGSTEÆRTER
1 aubergine skåret i 1 cm tykke skiver
1 squash skåret i 1 cm tykke skiver
Solsikkeolie
En rulle butterdej
12 små cocktailtomater, delt i halve
Fyld:
2 1/2 dl cremefraiche eller græsk yoghurt
2 æg
1 fed knust hvidløg
100 g feta, skåret i terninger
3 spsk. plukket timian
AGURKECREME
1 agurk, i små terninger
200 g drænet yoghurt
1 lille bundt fintsnittet mynte
6 tærteforme på 8 cm i diameteren

Afpuds de to mørbrad for sener og fedt. Pil hvidløgsfeddene og pluk rosmarinen og timian, hak det hele, og bland dem sammen med citronskal og olie. Krydr med salt og peber.
Steg mørbradene på alle sider på en varm pande med olie. Tag fra varmen, fordel krydderiblandingen på hele mørbraden, og steg dem færdige i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 25 minutter. Tag kødet ud, og pak det i lidt sølvfolie, og lad dem hvile i ca. 10 minutter, før den skæres.  Varm en grillpande helt op, så den nærmest står og ryger. Pensl den med olie og grill aubergineskiverne og squashskiverne på hver side, så de har et flot grillmønster. Læg dem på køkkenrulle, og drys med salt. Tril butterdejen ud, og rul den let ud med en kagerulle. Smør formene med lidt smør og fordel dejen i formene, skær dejen til i kanterne.
Rør æggene sammen med yoghurt, krydr med hvidløg, salt og peber, smuldr små stykker feta i. Fordel æggeblandingen over dejen, og læg to-tre skiver grillet grøntsag og tre halve tomater i hver. Bag tærterne i 15-17 minutter ved 220 grader til kanten er flot gylden.
Rør agurk med yoghurt og mynte, krydr med salt og peber. Skær kødet i skrår skiver, pynt med timian,  og servér, straks med den friske agurkecreme og de sprøde tærter.

onsdag den 27. juli 2011

VIND SKØN DESSERTBOG


Det er så dine tænder løber i vand allerede fra første side af denne søde bog.  Den er skrevet af Mette Blomsterberg, hun er konditor og indtil for nylig daglig forpagter af Café Glyptoteket i København. Til alle os Københavners held åbner Blomsterberg og Co en kage- og dessertbutik, den 6. august. Den kommer til at ligger i Grønnegade 43 i København.

Bogen du kan vinde har 90 søde opskrifter, med alt fra skønne kager og desserter, til nogen af de gode klassikere samt Mettes egne specialiteter. Bogens smukke billeder er taget, af fotograf Lars Ranek. Blomsterbergs Søde Sager af Mette J. Blomsterberg, 200 sider, 250 kr. Politikens forlag

Hvis du gerne vil deltage i lodtrækningen om Mette blomsterbergs søde sager til en værdi af 250 kr. så skriv: Hvad er din ynglings dessert??????. Under kommentar til dette blogindlæg.

Jeg trækker lod lørdag den 6. august kl. 11, så tjek bloggen om du er den heldige vinder.