onsdag den 21. december 2011

CHOKOLADEKAGE MED BROMBÆRSAUCE

Spis denne chokoladekage med den søde brombærsauce til eller kirsbærsauce.
200 g blødt smør
200 g sukker
80 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
3 spsk. kakao
100 g mørk chokolade
3 æg
DRYS:
kakaopulver, 1 lille håndfuld hakket pistacienødder
BROMBÆRSAUCE
1/2 vaniljestang
300 g brombær
3 spsk. vand
60 g sukker
ENDVIDERE
1 høj rund tærteform med løs bund, på 18 cm i diameter.
Pisk smør sammen med sukker, til en ensartet masse. Sigt bagepulver, hvedemel og kakao ned i dejen. Smelt chokoladen og hæld den i dejen, tilsæt æggene lidt af gangen og pisk godt indimellem. Smør en springform på 18 cm i diameter med smør. Fordel dejen i formen, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader i 35-40 minutter.  Afkøl kagen, og drys gennem en sigte med kakaopulver, fordel pistacienødder over kagen. Servér kagen med brombærsauce.
BROMBÆRSAUCE: Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom halvdelen af bærrene i en gryde med vand, sukker og vaniljekorn og bælg. Varm det forsigtigt op, til sukkeret er opløst, og blend det bagefter. Hæld saucen gennem en sigte og over i en anden gryde og tilsæt de resterende brombær. Varm dem kort igennem. Server til kagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar