onsdag den 28. december 2011

HJEMMEBAGT KRANSEKAGESTYKKER MED NOUGAT



Jeg er vild med kransekage, især dem med lækkert nougatfyld. De kan sagtens fryses, du skal bare vente med at komme glasur på. Og så er det jo ingen sag at servere friskbagt kransekage nytårsaften.
 


FOTO; Lars Ranek

(24 stk.)
400 g rå marcipan
75 g flormelis
1 æggehvide, letpisket
80 g blød nougat

lidt æggehvide
evt. finthakkede pistacienødder
Glasur:
2 spsk. æggehvide
ca. 1 dl flormelis

Riv marcipanen groft, og ælt den med flormelissen. Tilsæt æggehviden, og ælt til en fast, men lidt blød masse. Del den i 4 stykker, og tryk dem flade på et bord drysset med flormelis. Skær nougaten i 4 stænger. Læg en stang på midten af hvert stykke kransekagemasse, og fold marcipanen op omkring, så du får en trekantet stang. Læg dem på en plade med bagepapir. Du kan bage dem naturel eller pensle med lidt æggehvide og drysse med hakkede pistacienødder.  Skær hver stang i 6 stykker. 
Sæt en ekstra plade under i ovnen, så de ikke bliver mørke i bunden. Bag dem i en 220° varm ovn i ca. 10 minutter, til de er lysebrune. Lad dem køle af på en rist. Rør en fast glasur, og sprøjt eller træk striber på kransekagestykkerne med en ske. Opbevar dem i en plastpose eller dåse, gerne et køligt sted. Drys med sigtet flormelis, før du serverer dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar