søndag den 11. december 2011

DEN 11. DECEMBER; PANFORTE MED CHOKOLADE



Den klassiske italienske julekage er meget koncentreret i smager og skal nydes i små stykker, men den kan holde sig længe.
50 g usaltet pistacienødder
75 g mandler
75 g hasselnødder
125 g akaciehonning
125 g rørsukker
100 g mørk chokolade
75 g tørrede blåbær
75 g pomeransskal
50 g tørret abrikoser
fintrevet skal af en citron
75 g hvedemel
25 g kakao
1 tsk. kardemomme
25 g smør
PYNT:
Sigtet flormelis
ENDVIDERE:
smør til formen
rispapir (kan købes i specielkøbmanden), eller bagepapir til formen
Rist nødderne på en varm, tør pande i 3-5 minutter, til de er sprøde og gyldne. Smelt honning, rørsukker og chokolade sammen i en gryde. Bland tørret frugt og nødder og citronskal med hvedemel, kakao og kardemomme, og vend det forsigtigt i sukkermassen. Tilsæt smør og vend godt rundt. Fordel dejen i en smurt springform(20 cm i diameteren) foret med rispapir eller bagepapir. Bag kagen i en 150 grader varm ovn i ca. 30 minutter. Afkøl kagen, og drys med flormelis. Kagen holder sig bedst pakket i en plasticpose, og opbevaret i en dåse.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar