lørdag den 24. december 2011

Den 24 december; SVESKEIS MED STJERNEANIS, MANDLER & CHOKOLADE




Portvin, svesker, nødder og chokolade, VELBEKOMMEN !!
SYLTEDE SVESKER
100 g svesker uden sten
1 1/2 dl portvin
ISCREME:
½ liter piskefløde
2 stjerneanis
75 g sukker
4 æggeblommer
100 g syltede svesker
60 g ristede mandelflager (gem 1/3 til pynt)
50 g mørk chokolade (gem lidt til pynt)
PYNT:
mandelflager og hakket chokolade
Kom svesker og portvin i en gryde, giv et opkog, og stil køligt, gerne natten over. Skær sveskerne i små mundrette stykker.
Kog fløden op med stjerneanis, og tag fra varmen. Pisk sukker og æggeblommer helt hvidt, og hæld forsigtigt den varme fløden over cremen, mens du pisker. Kom det tilbage i gryden, og legér over svag varme. Fjern stjerne anis. Frys massen i en ismaskine, (eller frys den i fryseren, hvor du rører i den hvert 20 minut), til den er tyk som softice (det tager ca. en time i fryseren). Vend svesker, mandler og chokolade i. Frys færdig i en 1 liters form, i minimum 3 timer. Server isen med flager af chokolade og mandler, sammen med et glas portvin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar